Mobilt kølerum
Hvordan får man plads i køleskabet, når man får 25.000 gæster, fem dage i træk, hvoraf de ca.13.000 bliver og spiser med? Dana Cup i Hjørring har i mange år brugt kølecontainere fra BOXIT som mobilt kølerum til opbevaring af madvarer til turneringen – og det er imponerende mængder, der er tale om.
- I dag til gulerodssalaten har vi brugt, 1440 kilo gulerødder, 300 kilo rosiner, knapt en 100 liter citronsaft og æbleeddike, siger Dana Cups køkkenchef, Jens Klemmensen. Han har i år ni kølecontainere stående på rad og række. Hver container har sin funktion: En er til råvarer, en er til delvist tilberedt mad, en er til færdigt mad osv.